Sygeplejerske til udekørende aftenvagt - Vordingborg kommune

Vil du have vekslende udfordringer og kan du yde god sygepleje kl. 21? Så er jobbet som aftensygeplejerske lige noget for dig.

Som udekørende sygeplejerske i aftenvagt vil du blive en del af et sygeplejersketeam, som yder sygepleje til borgere i eget hjem i hele kommunen, på kommunens akutstuer og 10 plejecentre. Opgaverne er mangeartede og spænder lige fra akut dårlige borgere til faste borgere, der har behov for sygeplejefagligt tilsyn. 

Lidt om os:
Vores gruppe har bred aldersspredning og erfaring. Vi arbejder tæt sammen, er afhængige af hinanden og har god mulighed for faglig sparring. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt.
Vi har tæt samarbejde med dygtige social- og sundhedsassistenter og – hjælpere, som du også vil skulle rådgive og vejlede i løbet af vagten.

Vores arbejdsopgaver er bl.a. at varetage p-dialyse, parenteral ernæring, iv. antibiotika, sondemad via nasalsonde, terminal pleje, tage-imod-besøg efter udskrivelse fra sygehus, akut kontakt til præhospital vurderingsenhed og/eller vagtlæge. Flere i gruppen har været på efteruddannelse i akutsygepleje. Vi sørger for god oplæring af dig, så du føler dig klædt på til opgaverne.

Du vil møde og slutte vagten på Plejecenter Solhøj i Mern. Mern ligger midt i Vordingborg Kommune ca. 10 min. fra motorvejsafkørsel. Kørekort er et krav, og der stilles bil til rådighed i vagten.

Stillingen er på fuld tid, men det endelige timetal kan aftales efter dit ønske. Der er weekendvagt hver 2. uge.

Der er mulighed for opstart snarest, dog senest 1. juni 2025

Vi søger dig som:

  • Er fagligt velfunderet, engageret og har godt overblik
  • Evner prioritering og evt. uddelegering
  • Vægter det gode samarbejde med både kolleger såvel som borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Sikrer daglig sygeplejefaglig dokumentation efter gældende standarder og lovgivning. Vi dokumenterer i omsorgssystemet NEXUS.

Vi tilbyder dig:

  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling
  • Stor indflydelse på eget arbejde
  • Et oplæringsforløb med udgangspunkt i dine kompetencer. – Vi har mentorordning
  • Et job vekslende mellem planlagte og akutte opgaver – ikke to dage er ens

Har vi fanget din interesse, vil du arbejde selvstændigt og selv prioritere dine opgaver, eller vil du afprøve om en stilling som aftenvagt er noget for dig? 

Så send din ansøgning senest d. 21. april 2025. Vi glæder os meget til at høre fra dig! 😊

Der afholdes samtaler løbende, så skriv gerne hvornår en evt. samtale ville passe for dig 

For yderligere spørgsmål Kontakt distriktsleder Christina Sterlie eller assisterende distriktsleder Britta Nørrekjær på telefon 55 36 45 45.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Frist:
Stillingskategori: Pleje, omsorg og sundhed
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdsstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Britta Nørrekjær Assisterende distriktsleder
Arbejdssted: Distrikt Solhøj
Jobagent Opret jobagent
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Tilgængelighedserklæring
Powered by Emply