37 timers pædagogmedhjælper til Skovhuset

Skovhuset er en 0-6 års institution ved Vintersbølle Strand med plads til 80 børn.

Vi søger en empatisk, positiv pædagogmedhjælper, der er vild med at udvikle livsduelige børn 37 timer om ugen.

Er du som udgangspunkt en glad, og positiv person, der elsker at lege og være nærværende med både børn og voksne, så er det lige dig, vi ønsker os som ny kollega.

Skovhuset er en meget velfungerende institution, der ligger midt i den skønneste natur med stor legeplads tilknyttet skov og strand. Udover mange spændende udendørs læringsmiljøer, har vi vores egen hytte i skoven. Alt bliver brugt flittigt hver eneste dag året rundt, da vi vægter udelivet meget højt. 

Vi er DGI certificeret, og alle former for selvhjulpenhed, leg og bevægelse er i fokus, både ude og inde.

Den styrkede læreplan er omdrejningspunktet for at efterleve de værdier og visioner, vi har skabt i samarbejde med vores forældrebestyrelse, og her vil du få masser af mulighed for at bidrage aktivt.

Vi ønsker os en pædagogmedhjælper, der:

  • er vild med faglighed, udvikling og evaluering af egne og hinandens kompetencer i et trygt miljø, hvor alle bidrager med indbyrdes sparring for i fællesskab at arbejde bedst muligt med TULD (trivsel, udvikling, læring og dannelse)
  • er modig og løber lige så stærkt som børnene på legepladsen
  • kan bygge flotte slotte og tør udforske verden højt og lavt, ude og inde og meget mere sammen med børnene.
  • er engageret og kan arbejde både selvstændigt og i et team.

Har dette vakt din interesse, så glæder vi os til at læse din ansøgning, som skal være os i hænde senest den 22. august kl.9.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Vi modtager ikke besøg, men du er velkommen til at kontakte leder Jeanne Tommerup, TR: Nicki Jepsen, eller AMR: Tenna Bredgaard på 55 36 37 77 for opklarende spørgsmål.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Frist:
Stillingskategori: Undervisning, børn og familie
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdsstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Jeanne Kildegaard Tommerup Leder
Arbejdssted: Skovhuset
Jobagent Opret jobagent
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Tilgængelighedserklæring
Powered by Emply