Børnerådgiver til Børn og Familie

Brænder du for at gøre en forskel for børn og familier? Så er du måske vores nye børnerådgiver i Børn og Familie i Vordingborg Kommune.

Vi søger en engageret og fagligt stærk rådgiver til vores myndighedsafdeling, hvor du bliver en vigtig del af et fællesskab, der bygger på tillid, tværfaglighed og en stærk faglighed. Vi arbejder systematisk og løsningsfokuseret – altid med barnet i centrum.

Børn og Familie er organiseret under Center for Sundhed. Børn og Familie består af en myndighedsafdeling og en udføreafdeling, samlet under samme leder.

I Børn og Familie arbejder vi med børn i aldersgruppen 0-14 år og afdelingen består af omkring 50 engagerede medarbejdere fordelt i 7 teams med to teamledere: En modtagelse, 3 sociale børneteams, et handicapteam, et team af anbringelseskonsulenter samt et administrativt team

Vores ambition er, at levere social forvaltning af høj faglig kvalitet, hvor vi sammen på tværs af roller og kompetencer, arbejder mod samme mål – herunder at sikre børn, unge og deres familier støtte til at stå på egne ben.

Vi har til huse i naturskønne Præstø. I løbet af efteråret 2025, flytter vi til det nybyggede rådhus i Vordingborg by.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Rådgivning og støtte til børn og deres familier.
  • Udarbejdelse af afdækninger, børnefaglige undersøgelser og ”barnets plan” og opfølgning på disse.
  • Samarbejde med udfører, skoler, daginstitutioner og andre relevante aktører.
  • Deltagelse i tværfaglige møder og bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Fremskudte børnesamtaler.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse – som socialrådgiver eller formidler.
  • Besidder stærke faglige kompetencer og erfaring med myndighedsarbejdet ift. børn, unge og deres familier og forvaltning af Barnets Lov.
  • Er god til at skabe relationer og har en empatisk, inddragende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet.
  • Er en teamplayer, der trives i et tværfagligt miljø, hvor Barnets behov er i fokus.
  • Kan arbejde struktureret og holde fokus på opgaven.
  • Har et øje for og respekt for roller og bidrager til at spille børn, unge, forældre og samarbejdspartnere så gode som muligt, så de kan bidrage til løsningerne. 

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i en kommune med fokus på faglig udvikling, en fælles kerneopgave og et godt arbejdsmiljø.
  • Mentorordning.
  • Sagssupervision.  
  • Frihed under ansvar med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og mulighed for hjemmearbejde.
  • Et stærkt og engageret team af kolleger, jurist, anbringelseskonsulenter, administrative kolleger samt nærværende ledere.
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, humor og ikke mindst torsdagskage.

Ansøgningsfrist:  10. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 15. august 2025.

Ansættelsesdato: 01.09.2025.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Du er velkommen til at kontakte teamleder Malene Skott på telefon 20 17 08 66, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Frist:
Stillingskategori: Undervisning, børn og familie
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdsstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Malene Linn Skott Teamleder
Arbejdssted: Center for Sundhed, Børn og Familie, Børn og Familie
Jobagent Opret jobagent
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Tilgængelighedserklæring
Powered by Emply