Koordinerende sygeplejerske til Distrikt Solhøj

– Bliv faglig frontløber i en hverdag med mening, variation og udvikling

🌿 Om os

Distrikt Solhøj dækker over to plejecentre og en stor udekørende hjemmepleje- og sygeplejeenhed. Du får base på Plejecenter Solhøj, som huser 29 beboere og fungerer som udgangspunkt for vores udekørende del. 

Vi er et team af engagerede kolleger med stor faglig stolthed og et stærkt fællesskab. Vi arbejder rehabiliterende og tager udgangspunkt i borgerens ressourcer – og så tror vi på, at både godt humør og god kage bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Vores plejecenter Skovbo i Langebæk har egen koordinerende sygeplejerske, men I har løbende samarbejde og mulighed for sparring

👩‍⚕️ Stillingen som koordinerende sygeplejerske

Du bliver en nøgleperson i hverdagen, med ansvar for at:

  • Koordinere og strukturere pleje- og sygeplejeindsatsen 
  • Være en synlig og tilgængelig faglig rollemodel for personalet på både Plejecenter Solhøj og i den udekørende enhed.
  • Varetage og støtte komplekse borgerforløb
  • Undervise og vejlede kolleger i bl.a. dokumentation og sygeplejefaglig praksis
  • Sikre godt samarbejde med pårørende, læger, specialister og andre samarbejdspartnere

Vi forventer, at du er en faglig frontløber, der trives med at igangsætte og understøtte nye tiltag – både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer. Du vil få mulighed for at præge udviklingen både i din egen enhed og på tværs af distriktet. Rollen kræver både fagligt overblik og evnen til at handle i nuet – og giver plads til at sætte retning. Du har løbende et tæt samarbejde med ledelsen.

Som vores nuværende koordinerende sygeplejerske beskriver det:

"Som koordinerende sygeplejerske bliver du bindeleddet mellem faglighed og praksis – med ansvar for både kvalitet og koordinering. Du faciliterer undervisning og faglige møder, understøtter medarbejderudvikling, og arbejder struktureret med medicinaudits, UTH og dokumentation. Rollen kræver overblik, handlekraft og evnen til selv at identificere og løse både planlagte og spontane opgaver."

✅ Vi søger dig, der…

  • Er uddannet sygeplejerske med solid erfaring – gerne fra både det somatiske og kommunale regi
  • Har stærke faglige og pædagogiske kompetencer
  • Trives med ansvar, overblik og akutte opgaver
  • Har mod på at være tovholder og kulturbærer i det daglige arbejde
  • Er stærk i dokumentation og IT
  • Har lyst til at gøre en forskel for både borgere og kolleger

🕒 Det praktiske

  • Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er åbne for at tale om timetallet
  • Tiltrædelse: 1. august 2025 eller snarest derefter
  • Ansøgningsfrist: 13. juni 2025
  • Ansættelsessamtaler: 17.juni 2025

🤝 Har du spørgsmål – eller lyst til at møde os?

Du er meget velkommen til at ringe eller kigge forbi Plejecenter Solhøj og få en uformel snak. Vi viser gerne rundt! Kontakt evt. distriktsleder Christina Sterlie eller ass. distriktsleder Rikke Jensen på 55364545. Du er også velkommen til at kontakte koordinerende sygeplejerske Simone Trillingsgaard på 28 73 85 54.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Frist:
Stillingskategori: Pleje, omsorg og sundhed
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdsstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Christina Egsgaard Sterlie Distriktsleder
Arbejdssted: Distrikt Solhøj
Jobagent Opret jobagent
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Tilgængelighedserklæring
Powered by Emply