Økonomikonsulent til skole- og dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune

Har du en skarp økonomisk sans, og har du lyst til få en central funktion i et stærkt kollegialt fællesskab? Så skal du søge stillingen som økonomikonsulent og blive vores nye kollega.

Som økonomikonsulent i Vordingborg Kommune vil du sammen med dine kollegaer være med til at understøtte og udvikle økonomistyringen på skoleområdet. Du får en vigtig opgave i at sikre, at Centerchefen og lederne på området får det bedste beslutningsgrundlag baseret på din rådgivning og sparring. 

Om Jobbet 
Team Styring og Analyse består af ni engagerede kollegaer, der arbejder med økonomisk styring på hver deres fagområde. Din dagligdag bliver præget af et tæt samarbejde med den anden økonomikonsulent på skole- og dagtilbudsområdet, og med de andre økonomikonsulenter i teamet. Derudover løses mange opgaver også sammen med kollegaerne i Sekretariatet for Børns Trivsel og Læring. Du er med til at understøtte den løbende drift og udvikling af økonomistyringen på området, og du har med din viden en helt central funktion på området.

Dine konkrete opgaver bliver at:

  • Udarbejde månedlige budgetopfølgninger på skoleområdet i samarbejde med skoleledere
  • Bidrage til de fire årlige politiske budgetopfølgninger både med tal og tekst til udvalgsdagsordener
  • Være ansvarlig for dataunderstøttet økonomiopfølgning på specialundervisningsområdet
  • Bidrage til analyser af bl.a. demografi og kapacitetsbehov på området
  • Være med til at producere politiske sagsfremstillinger

Som et særligt fokuspunkt i den kommende tid kan nævnes specialundervisningsområdet, som har været økonomisk udfordret i en periode. Det kræver præcis og tydelig styrings- og ledelsesinformation, og den skal du være med til at levere.

Hos os får du et ansvarsfuldt og udfordrende job i et område med politisk bevågenhed. Vi har et godt socialt fællesskab med engagerede kollegaer og chefer. 

Om dig 
Vi er ikke så optagede af din formelle uddannelsesbaggrund - vi er mere optagede af din interesse i kommunal økonomi og dine kompetencer til at løfte opgaven. Det er en fordel, at du har et stærkt blik for processer i en politisk styret organisation. Du kan være en erfaren økonomikonsulent eller være nyuddannet og have haft et relevant studiejob. Vi sikrer under alle omstændigheder en grundig oplæring i økonomisystemer og fagområdet.

Du er en god formidler og sparringspartner på økonomiske problemstillinger på både kollegialt- og ledelsesniveau og du lægger vægt på at levere gennemarbejdede produkter. Du kan navigere på tværs af mange samarbejdsflader og interessenter og kan se sammenhænge og udviklingsmuligheder. 

Om Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er med sine 385 kilometer kyststrækning en af de mest naturskønne kommuner i Danmark. Kommunen ligger geografisk på Sydsjælland og Møn, og Rådhuset ligger i Vordingborg by med gode tog- og vejforbindelser til det øvrige Sjælland, København og Lolland-Falster. 

Vordingborg Kommune har 45.000 indbyggere, 4.000 medarbejdere og et budget på ca. 4 mia. kr., og har en sund økonomi med en stigende likviditet og fuld udnyttelse af service- og anlægsrammen. 

Kommunen er organiseret med en direktion, 8 centre og 2 stabe. Du vil blive ansat i Staben for Økonomi, IT og HR, hvor dit team ”Team Styring og Analyse” er placeret.

Søg stillingen
Lyder stillingen som noget for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning. Du skal sende din ansøgning senest d. 15. juni via linket her på siden. Vi afholder 1. samtale onsdag d. 18. juni og 2. samtale onsdag d. 25. juni med forventet tiltrædelse i stillingen den mandag d. 1. august.

For yderligere information eller spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder for Budget og Indkøb Henrik Svarre Andersen på 20 51 23 81.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Frist:
Stillingskategori: Administration og ledelse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdsstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Henrik Svarre Andersen Afdelingsleder
Arbejdssted: Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Jobagent Opret jobagent
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Tilgængelighedserklæring
Powered by Emply