Vi søger en strategisk og nærværende stabschef, der vil stå i spidsen for kommunens centrale stabsfunktioner: økonomi, HR og IT. Her er tale om en nøgleposition, hvor du får ansvar for både sikker drift og strategisk udvikling – og hvor du sammen med dygtige ledere og medarbejdere er med til at sikre, at organisationen fungerer hele vejen ud til borgerne.
Du bliver en del af chefgruppen og direktionens tætte sparringsrum – og får et stort ledelsesrum i en organisation med stærk faglighed og ønsker om løbende udvikling.
Vi søger en stabschef, der både kan stå fast og spille andre gode. Du skal kunne navigere i en politisk kontekst, prioritere klart i komplekse opgaver og have blik for både retning, relationer og det gode arbejdsmiljø.
Du skal ikke nødvendigvis have været stabschef før – vi kigger også efter dig, der har ledelsestalentet og ambitionen.
Du kan søge stillingen og læse stillingsprofilen med bilag her: https://www.aabergplus.dk/ledige-stillinger
Hvis du vil høre mere, er du velkommunen til at tag fat i partner i Aaberg Plus Bettina Høst på 71 99 11 41 eller kommunaldirektør Kristina Sloth 27 52 43 42.
Ansøgningsfristen er 25. august 2025.
Tiltrædelse er 1. oktober 2025.