Udadvendt og engageret medarbejder søges til Bibliotek og Borgerservice / Vordingborg Bibliotekerne

Vil du gøre en forskel i borgernes hverdag – og bidrage til at gøre biblioteket til et levende kulturhus? Vordingborg Bibliotekerne søger en serviceminded og ansvarsbevidst biblioteks- og borgerserviceassistent til en fast fuldtidsstilling.

Om jobbet
Du bliver en del af et stærkt team, der arbejder tæt sammen om både borgerservice og biblioteksdrift. Dine primære opgaver bliver:

  • Rådgivning og vejledning indenfor borgerservice (pas, kørekort, MitID, helbredstillæg, folkeregister, hjælp til det digitale m.m) – uden sagsbehandling.
  • Indgå i bibliotekernes daglige drift og betjening.
  • Bidrage til koordinering og afvikling af arrangementer og aktiviteter.
  • Deltagelse i udviklingsopgaver.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og udadvendt job med tæt kontakt til både borgere og kolleger.
  • Mulighed for at tage ansvar og sætte dit præg på arrangementer og formidling.
  • En arbejdsplads præget af faglighed, samarbejde og fleksibilitet.
  • Gode arbejdsvilkår med flekstidsordning.

Vi forventer, at du

  • Har relevant uddannelse og erfaring med borgerservice.
  • Er serviceminded, imødekommende og god til at skabe tryghed for borgerne.
  • Er en holdspiller og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver.
  • Har lyst til at tage ansvar – både når der skal udvikles fællesskaber og gennemføres arrangementer.

Det er en fordel, hvis du også har

  • Kendskab til bibliotekssystemer og materialehåndtering.
  • Erfaring med formidling og publikumsbetjening.

Praktisk information
Vordingborg bibliotekerne har 4 biblioteker i hhv. Vordingborg, Præstø, Stege og Lundby – dog er der kun borgerservicebetjening i Præstø og Stege.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er bundet af åbningstiderne, når man har vagt, hvilket betyder arbejdstid til kl. 16 eller 17. Derudover indgår få lørdagsvagter i vinterhalvåret. Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25.

Tiltrædelse: hurtigst muligt – senest 1. august 2025.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Frist:
Stillingskategori: Administration og ledelse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdsstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Stine Grabas Afdelingsleder
Arbejdssted: Vordingborg Bibliotekerne
Jobagent Opret jobagent
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Tilgængelighedserklæring
Powered by Emply