Udviklingskonsulent til Center for Kultur, Fritid og Udvikling

Kan du jonglere både strategi og Excel-ark? Trives du med at være bindeled mellem mennesker, idéer og systemer? Og vil du være med til at skabe liv og udvikling i Vordingborg Kommune? 

Vi leder efter en ny kollega i Center for Kultur, Fritid og Udvikling – en blæksprutte med stærke samarbejdsevner, god sans for struktur og mod på at tage fat, uanset om det handler om kulturstrategi, borgerinddragelse, sagsbehandling eller projektledelse. 
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af kultur- og fritidsområdet.

Kort sagt: Vi leder efter en schweizerkniv, der har lyst til at være med til at gøre en forskel for mennesker og fællesskaber i vores kommune.

Dine opgaver – i store træk

Du kommer ikke til at kede dig. Dine opgaver er meget varierede og vil fx kunne omfatte:

  • Udvikling og implementering af strategier og indsatser inden for kultur, fritid og civilsamfund
  • Projektledelse af konkrete udviklingsprojekter – fra idé til virkelighed
  • Samarbejde med foreninger, borgere, kulturinstitutioner og andre aktører
  • Betjene Rådet for Frivillighed og Folkeoplysning, herunder lave dagsorden og stå for alle processer i rådets udviklingsarbejde
  • Administrative opgaver, fx sagsfremstillinger, behandling af puljeansøgninger og tilskudsadministration 
  • Udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg
  • Facilitere processer og netværk, både internt i kommunen og eksternt
  • Bidrage til politisk betjening og tværgående udviklingsarbejde

Du bliver en del af et velfungerende center, som holder til på rådhuset i Vordingborg. Vi er 22 kollegaer, som arbejder med erhverv, turisme, bosætning, nærdemokrati, kultur, kommunikation, idræt, foreninger, folkeoplysning, Møn UNESCO Biosfære Dark Sky Møn og generel politisk interessevaretagelse. Der er højt til loftet og plads til både hverdag og visioner.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse (fx inden for kultur, forvaltning, samfund, eller lignende)
  • Er nysgerrig, lærenem og trives med en bred opgaveportefølje
  • Har erfaring med - eller mod på - at arbejde i en politisk styret organisation
  • Kan tage ansvar, bevare overblikket – og samtidig være detaljeorienteret, når det gælder
  • Har stærke samarbejdsevner og er god til at begå dig i forskellige miljøer
  • Har flair for projektledelse og processtyring
  • Er skarp på skrift og klar i din kommunikation
  • Kan arbejde strategisk og analytisk – og omsætte det til praksis
  • Tør tage initiativ og kan finde veje, også når der ikke er en manual

Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller har mange års erfaring – det vigtigste er, at du har den rette indstilling og lyst til at gøre en forskel.

Hvad tilbyder vi?

  • Et meningsfuldt job, hvor du arbejder med mennesker, fællesskaber og udvikling
  • En hverdag med både frihed, ansvar og god sparring
  • En bred kontaktflade – både i og uden for kommunen
  • Et alsidigt job med høj grad af selvstændighed
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger i et center, hvor samarbejde og udvikling er i højsædet
  • En kommune i udvikling – og med store ambitioner for kulturliv og fællesskaber
  • Et center, hvor vi arbejder med blik for muligheder og kvalitet
  • Fleksible rammer og en kommune i bevægelse

Ansøgningsfrist onsdag d. 6. august 2025.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Frist:
Stillingskategori: Øvrige stillinger
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdsstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Kathrine Olldag Centerchef
Arbejdssted: Rådhuset Vordingborg
Jobagent Opret jobagent
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Tilgængelighedserklæring
Powered by Emply