Distrikt Rosenvang søger udekørende SSA i dagvagt
Er du uddannet SSA så er det måske lige dig, vi søger i vores udekørende dagvagts team.
Vi har travlt og har igennem de sidste måneder set en stigning i visitationer, derfor søger vi en SSA 32-37 timer om ugen med weekend vagt hver 3 uge.
Vi har blandt andet fokus på høj faglighed, kompetenceudvikling, medansvar, det gode arbejdsmiljø. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang hos vores borgere. Vores udekørende dagvagts team er opdelt i 3 zoner. I hver zone er der tilknyttet 1 sygeplejerske, 2 SSA og 4 -5 SSH. Derudover har vi 1 fuldtidsdisponent og en deltidsdisponent.
Vi kan tilbyde :
- Engagerede kollegaer, der brænder for deres fag og som gør en stor forskel for borgerne i dagligdagen.
- Tæt faglig sparring med kollegaer og ledelse.
- Introduktion til vores daglige triagemøder, sårtriage, tværfaglige samarbejdsmøder. Introduktion til omsorgssystemet Nexus og FMK.
- Vi er et bydistrikt og stiller derfor el cykler til rådighed i arbejdstiden.
- Årlige forflytnings kursus.
- Vi er uddannelsessted for SOSU elever og sygeplejestuderende, der vil på sigt være mulighed for at tilegne sig vejlederuddannelsen.
Ansøgningsfrist er 18.5.25.
Du er velkommen til at kontakte Gitte Sandager Thurstrup-Petersen på tlf. 55 36 22 00, hvis du vil høre mere om stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!