SSA/SSH-dagvagter fortrinsvis udekørende Distrikt Klintholm Havn
Har du lyst til at medvirke til at den enkelte borger har en oplevelse af glæde, nærvær og øget livskvalitet? Så er dette måske noget for dig.
SSA/SSH til dagvagter fortrinsvis udekørende 37 timer ugentligt eller efter aftale, arbejde hver 2. weekend eller hver 3. weekend.
Du har stor viden om og interesse for arbejdet med ældre medborgere. Du har gå-på-mod og er engageret, nytænkende og kreativ.
Vi søger dig som:
• kan strukturere og planlægge sit arbejde
• har gode digitale færdigheder og er opmærksom på vigtigheden af at dokumentere
• er uddannet SSA eller SSH
Om os
Vi er en gruppe, der er gode til at sparre med hinanden og lægger vægt på godt team samarbejde. Vi udfører individuel pleje af høj kvalitet med vægt på dialog, respekt, synlighed, udvikling og dynamik.
Her kan du læse mere om Distrikt Klintholm Havn
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Distriktsleder Helene Kvist eller assisterende distriktsleder Lise Ballegaard på telefon 55 36 32 36.
For SSA: Autorisationsbevis vedlægges ansøgning.
Du skal have almindeligt gyldigt kørekort.
Ansøgningsfrist den 15. maj 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 21. maj 2025.
Tiltrædelse den 1. juli 2025, gerne før.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!