SSA til dagvagt på Multicenter Præstø
Social- og sundhedsassistenter søges til Præstø Multicenter – vær med til at skabe tryghed og mening for vores beboere!
Brænder du som SSA for at gøre en forskel i hverdagen? Vil du arbejde i et engageret team, hvor dine faglige og menneskelige kompetencer virkelig gør en forskel? Så er det måske dig, vi søger!
Stillingen er ledig fra 1. oktober 2025 eller snarest muligt – arbejdstiden tilpasses dine ønsker. 😊
Det kan du forvente hos os:
Fleksible arbejdstider: Fortæl os, hvor mange timer du ønsker, og om du vil arbejde hver 2. eller 3. weekend.
Meningsfuldt og selvstændigt arbejde: Som SSA er du en vigtig del af plejen, hvor du både varetager beboernes daglige behov og tager ansvar for komplekse plejeopgaver i tæt samarbejde med sygeplejersker og SSH’er.
Grundig introduktion: Vi sikrer, at du får en tilpasset oplæring, så du hurtigt føler dig tryg og velkommen i teamet.
Fokus på faglig udvikling: Vi arbejder systematisk med triagering og anvender Nexus for at sikre de bedste rammer for vores beboere.
Løn efter gældende overenskomst: Vi tilbyder naturligvis løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Hvem er du?
Vi søger en SSA, der ønsker at blive en del af et engageret og omsorgsfuldt fællesskab.
Vi forventer, at du:
- Har overblik og kan træffe selvstændige beslutninger
- Er en holdspiller, der samarbejder godt med kolleger, beboere og pårørende
- Arbejder forebyggende og med rehabilitering
- Er ivrig efter faglig udvikling og nye metoder
- Er stabil, fleksibel og møder op med en positiv indstilling
- Trives med ansvar for de mere komplekse plejeopgaver
Om os
Præstø Multicenter er en del af Distrikt Præstø, som også omfatter Aggerhus Plejecenter og den udekørende hjemme- og sygepleje. Vi lægger stor vægt på respekt, samarbejde og at støtte hinanden for at skabe en tryg og værdig hverdag for vores 39 beboere fordelt på tre afdelinger.
Lyder det som noget for dig?
Kontakt os gerne for mere information på telefon 55 36 31 15 – spørg efter Ditte, Majbrit eller Rikke. Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores team!
Ansøgningsfrist: 18. august 2025
Samtaler: 22. august 2025
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!