Sygeplejerske søges til fast stilling i Distrikt Præstøs udekørende team – vær med til at starte noget nyt
Er du sygeplejerske og nysgerrig på, hvordan fremtidens ældrepleje kan se ud? Har du lyst til at være en del af en ny og spændende måde at arbejde tværfagligt på – tæt på borgeren? Så har vi en mulighed til dig!
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling med opstart 1. oktober 2025 eller efter aftale. Vi er i Distrikt Præstø netop gået i gang med et nyt pilotprojekt med små, tværfaglige og borgernære teams i Vordingborg Kommune – og du får mulighed for at være med fra starten og sætte dit præg på udviklingen.
Hvorfor vælge Distrikt Præstø?
Distrikt Præstø er pilotområde for en ny organisering i ældreplejen, hvor mindre teams arbejder tæt sammen – og tæt på borgerne. Du får en enestående mulighed for at være med i udviklingen af nye arbejdsgange, hvor faglighed, relationer og tværfagligt samarbejde er i centrum.
Du bliver en del af et engageret team med base på Multicenteret i Præstø, og vi lægger stor vægt på trivsel, samarbejde og høj kvalitet i opgaveløsningen. Med de nye teams får du kolleger fra flere faggrupper, og sammen sikrer vi, at borgerne oplever tryghed, kontinuitet og nærhed.
Vi tilbyder
- Fast stilling med opstart pr. 1. oktober 2025 (eller efter aftale)
- Timeantal efter ønske og aftale
- Weekendvagt hver 5. weekend sammen med en kollega – og opgaver på plejecentre
- Grundig introduktion – erfaring med hjemmeplejen er ikke et krav
- Oplæring tilpasset dine kompetencer og erfaring
- Engagerede og hjælpsomme kolleger
- En nærværende ledelse, der bakker op og er tæt på i hverdagen
- Faglig sparring og udvikling – vi prioriterer din læring
- Et arbejdsmiljø præget af humor og sammenhold
- Løn efter gældende overenskomst og kompetenceløft efter 2, 4 og 6 års anciennitet
Vi søger en sygeplejerske
- Der brænder for sit fag og ønsker at gøre en forskel for ældre borgere
- Som er nysgerrig, fleksibel og har lyst til at arbejde tværfagligt
- Der kan bevare overblikket og prioritere opgaver i en varieret hverdag
- Som er fagligt reflekteret og dokumenterer systematisk
- Der vil være en aktiv del af et udviklingsorienteret team og bidrage til et godt arbejdsmiljø
Vil du med på rejsen?
Distrikt Præstø dækker både by og land – og du får en smuk og afvekslende arbejdsdag i naturen, når du besøger borgerne i eget hjem.
Ansøgningsfrist den 18/8-25 - Samtaler afholdes den 22/8-25.
Har du spørgsmål? Kontakt ledelsen på tlf. 55 36 31 15 – spørg efter Rikke eller Ditte.
Vi glæder os til at høre fra dig! 😊
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!